• Travelbees fokus er sygeplejens mellemmenneskelige aspekter, og hun beskriver sygeplejerskens interaktion med det lidende menneske som en målrettet, terapeutisk og gensidig proces. I denne proces ser Travelbee et menneske-til-menneske forhold som forløber gennem fem faser:

  1. Det første møde

  2. Fremvækst af identiteter

  3. Empati

  4. Sympati

  5. Gensidig forståelse

 

• Travlbee hævder, at hvis man skal kunne forstå hvad sygepleje er og bør være, er det vigtigt at forstå hvad der foregår i mellem patient og sygeplejerske. Altså det mellemmenneskelig aspekt - det der foregår mellem mennesker. Ligeledes siger hun at det vigtig at vide hvad hvordan dette mellemmenneskelige samspil opleves og hvilke konsekvenser det det kan have for patienten og dennes tilstand.

​

• ​Travelbees definition af sygepleje:​
  "Sygepleje er en mellemmenneskelig proces, hvor den professionelle sygeplejeudøver hjælper individet, en familie eller et samfund med at forebygge eller mestre erfaringer med sygdom og lidelse, og- om nødvendigt- finde mening i disse".  

 

 

• Travelbee mener, at mennesket er et enestående og uerstatteligt individ. Derfor skal man se det enkelte menneske og derfor være bevidst om den enkeltes oplevelse af sin situation i stedet for at være bevidst om generelle opfattelser af der knytter sig til en given situation eller sygdom.​

​

• Hun tager afstand fra begreber som 'patient' og 'sygeplejerske'.

  • Dette gør hun, fordi hun mener at disse begreber er generaliserende opfattelser af mennesker. Generaliserende opfattelser af mennesker får det enkelte individ til at forsvinde, fordi man fremhæver alle de fællestræk som f.eks. en given patientgruppe kan have, uden at man ser det enkelte menneske. ​

 

​

• For at opnå sine mål i sygeplejen, skal man etablere et mellemmenneskeligt forhold.

​

• Travelbees definition af mellemmenneskelige forhold:
  "En erfaring eller række af erfaringer mellem en person, der er sygeplejerske og en syg person eller et individ, der har brug for sygeplejerskens tjenesteydelser. Det vigtigste træk ved dette forhold er, at individets, familiens og samfundets behov tilgodeses". 

​

• Etablering af et mellemmenneskeligt forhold foregår gennem de førnævnte 5 faser, som uddybes nedenfor.

​

1. Det indledende møde
   ​Det der kendetegner det indledende møde er, at de to personer som skal indgå i en relation til hinanden, ikke kender hinanden på forhånd. Derfor vil dette møde være præget af generaliserende stereotype opfattelser og forventninger af den anden.
   
   I denne fase får personerne, på baggrund af iagttagelser og vurderinger af den anden, et førstehåndsindtryk og en fornemmelse af, hvordan den anden er.
   
   Her er det sygeplejerskens ansvar at være bevidst om, hvordan stereotype opfattelser påvirker hendes indtryk af den syge person, således tilbøjeligheden til at kategorisere patienter brydes.
   
   Denne fase er afhængig af sygeplejerskens egen evne til at 'gå udover' hendes generelle opfattelser.
    

2.  Fremvækst af identiteter
   De stereotype opfattelser aftager i denne fase, og her ses det, at sygeplejerske og patient begynder at knytte et bånd. 
   
   Sygeplejersken begynder at få en forståelse af hvordan patienten opfatter sin situation, og patienten begynder at se sygeplejersken som en unik person, og ikke som en rolle. 
   
   For at dette kan ske, må sygeplejerske frigøres sig fra de ligheder patienten kan have med andre patienter, sygeplejersken har plejet. 
    

3. Empati
   Empati skal forstås som en erfaring der finder sted mellem to eller flere individer. Det er evnen til at kunne gå ind i eller dele og forstå et andet menneskes psykologiske tilstand i et givent øjeblik. Empati er ikke en kontinuerlig proces, men noget der opstår af og til. Samspillet og forholdet vil for altid have ændret sig, når der opstår empati. Empatien er derudover også neutral, mener Travelbee. At empati er neutral er hverken godt eller skidt, og empatien er heller ikke afhængig af, om sygeplejersken kan lide personenen eller ej. Empati forudsætter, at de involverede mennesker har en fælles erfaring.
   Travlbee udtrykker det på denne måde:
   "Selvom det er muligt at at påskønne og reagere på andre personers særegnehed, er det ikke muligt at have empati, med mindre man har en tilsvarende baggrund eller situation at bygge på. Eftersom empati kun kan fungere på baggrund af lighed, er det urealistik at forvente, at sygeplejersken kan have empati med alle syge personer." 
   
   Empati fremmes altså hvis man har en fælles baggrundserfaring og er desuden et ønske om at forstå den anden.
    

4. Sympati
   Den fjerde fase om sympati er et resultat af den empatiske fase. I denne fase har sygeplejersken ikke kun et ønske om at forstå patienten, men også et ønske om at afhjælpe den syges lidelse. Af samme årsag er fasen forbundet med lidenskabelighed - en lidenskab for at hjælpe.
   
   Sympati skal forstås som en oprigtig bekymring for patienten og et ønske om at afhjælpe patienten deres lidelse. Sympati kan være med til lindre lidelse, da patienten ikke skal bære lidelsen alene. 
   
   Ifølge Joyce Travelbee er sympati ikke en proces, men derimod en holdning, en måde at tænke på og en følelse. Hun mener, at det er en form for omsorg, der ofte kommer til udtryk i den måde sygeplejersken omgås og plejer patienten.
   
   I denne fase tager sygeplejersken del i den andens lidelse. Dette ville ikke kunne lade sig gøre, hvis sygeplejersken ikke føler nærhed for patienten. 
    

5. Gensidig forståelse
   Denne fase er en nær, gensidig forståelse og kontakt mellem patient og sygeplejerske. Dette er et resultatet som patient og sygeplejerske gradvist har bygget op igennem de 4 foregående faser.
   
   Fasen kendetegnes ved, at de to personer (sygeplejersken og patienten) deler nært forbundne tanker, følelser og holdninger. De erfaringer som sygeplejersken og den syge har haft sammen er betydningsfulde og meningsfulde for dem begge i denne fase.
   
   Et menneske-til-menneske-forhold er efter disse 5 faser opnået. Et sådant forhold er en god grobund for et samarbejde med patienten.

 

 

Og hvorfor er det så vigtigt kan man spørge? Travelbee svarer:
"Det at lære patienten at kende er en lige så gyldig og nødvendig aktivitet som det at udvikle procedurer og udøve fysisk pleje. Hvert eneste samspil kan fremme denne proces. Hvis ikke man bevidst opfatter samspillet som middel til at nå målene, er der stor fare for, at de aktiviteter, som sygeplejersken udfører, bliver vigtigere end det menneske, handlingerne udføres for".

​

 

​

​